– Bon Jovi (1986)
Så blev det nytårsaften! Det er jo næsten for godt til ikke at anbefale noget musik som passende kan få en i lidt stemning.
Kloge mennesker siger at 80’erne dominerede musikken i 2021, men jeg er ikke helt sikker på det er den her type 80’er de har i tankerne. Bon Jovis Slippery When Wet fra 1986 skal helt sikkert nok få gang i de flestes nytårsstemning. Barney fra How I Met Your Mother havde fat i den lange ende, da hans nytårs-get psyched-mix startede me “shot through the heart and your to blame..” som selvfølgelig er de første linjer på andet nummer på albummet, nemlig You Give Love a Bad Name!
Men albummet byder også på andet guld, som Livin’ On a Prayer og Wanted Dead or Alive. Sidstnævntes single cover, var egentlig tiltænkt som cover for hele albummet, men et besøg på en stripklub skulle eftersigende have fået dem på andre tanker.. Den inspiration ses lidt i næste bud på album coveret. Den var pladeselskabet ikke så glade for, og derfor endte det i sidste ende med de fritskrabede bobler.
Godt nytår, og pas på jer selv derude!
Med venlig hilsen
Steffen