Flintesønnerne

– Alice O’Fredericks (1956)

Det her er (indtil videre) den ældste fredagsanbefaling jeg har lavet.
Det er sommerferietid, og der er ingen anden film som minder mig mere om sommerferie, end den gode gamle Morten Korch-klassiker Flintesønnerne.
Jeg forstår godt hvis du tænker det er lidt besynderligt, men hæng lige ved et øjeblik. Da jeg var 5-13 år brugte min storebror og jeg hele sommerferien hos vores mormor og morfar på Samsø. Vi hyggede, gik til stranden, spillede spil og var på festivalen, men en ting blev en lidt uventet tradition. Jeg gætter på at den sikkert nok bare har været vist i fjernsynet et år, men efterfølgende blev det at vi altid så Flintesønnerne i løbet af vores tid hos dem. Det gør mig helt nostalgisk når jeg falder over den nu til dags, og bliver øjeblikkeligt transporteret til stemningen af sommer på Samsø.

Plottet har ikke noget med sommerferie at gøre. Det er et trekantsdrama mellem de to tvillingedrenge og barndomsveninden fra nabogården. Samtidig kæmper faren med en gård i vækst, efter de har fundet kugleflint på ejendommen (meget lukrativt 💰) Klarest i min hukommelse og filmens højdepunkt (hvis du spørger mig) er når Peter Malberg for første gang synger den ikoniske vise Du er min øjesten 😇

Så det er ugens fredagsanbefaling… hvad sender dine tanker tilbage til sommerferieminder? En film, en sang eller noget helt tredje som kickstarter hukommelsen?

Jeg håber I alle har det godt, og nyder sommeren
Med venlig hilsen
Steffen