Slagtehal fem eller Børnekorstoget

– af Ryan North & Albert Monteys efter Kurt Vonnegut

Hvordan klipper man en historie over i bitte små stykker, klistrer dem vilkårligt sammen igen og stadig har en sammenhængende fortælling?
Man gør som Kurt Vonneguts Slagtehal Fem eller Børnekorstoget. Fornyligt adapteret til tegneserie af den Eisner Award-vindende forfatter Ryan North og den Eisner Award-nominerede tegner Albert Monteys.
Her følger vi Billy Pilgrim som menig soldat under 2. Verdenskrig. Eller følger er næppe det rigtige ord… Billy tager os, læseren, med på en zigzag rejse gennem hans liv begyndende med at være bag fjendens linjer under krigen. En sørgelig soldat uden hverken jakke eller hjelm. Han bliver bedst beskrevet af sig selv, som en man bare burde efterlade.
Men som sagt bliver man taget gennem tiden på kryds og tværs, for Billy kommer ombord på Tralfamadorianernes rumskib, og de oplever tid på en anden måde end os mennesker. Alting sker på samme “tid” og derfor er alle altid i live og øjeblikket for en ens død blot en begivenhed som at handle ind eller læse den her tegneserie.
På samme måde bliver vi rodet rundt i fortællingen om Billys liv som; krigsfange, uddannet optometrist, attraktion i rumvæsenernes zoologiske have, familiefar (ikke den bedste af slagsen), eneste overlevende i et flystyrt, indlagt PTSD-ramt patient på et veteransygehus og vidne til bombningen af Dresden hvor i omegnen af 24.000 mennesker mistede livet (som Kurt Vonnegut selv oplevede).

Hvis du er i humør til en lidt mere syret krigsfortælling som er lige dele hjerteskærende som humoristisk, så er Slagtehal Fem eller Børnekorstoget fredags-anbefalingen for dig.
Jeg havde på fornemmelsen, da den efter flere års annoncering, endelig udkom, at den nok skulle blive en fredags-anbefaling (det tog kun 2 uger).

God weekend til jer alle sammen.
Med venlig hilsen
Steffen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv

Åbningstider

Mandag – Lukket
Tirsdag 10.00-17.30
Onsdag 10.00-17.30
Torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-15.00
Søndag – Lukket

Åbningstiderne kan være udvidet i forbindelse med ferieperioder og juletiden, samt der kan være lukket på helligdage. Følg med på de sociale medier, hvor jeg holder jer opdateret når der er ændringer i åbningstiderne.

Med venlig hilsen
Steffen