The Big Year

– David Frankel (2011)

Jeg håber I bruger den sidste Bededag (/den sidste som bededags-fridag) til noget helt særligt.
Jeg er taget ud med en kammerat for at finde fugle 🦆🦅🦉
I stil med ugens fredagsanbefaling filmen The Big Year, er vi taget på en Big Day.
Kort og godt går et ”Big Year” ud på at se så mange fuglearter indenfor landets grænser på ét kalenderår… Vi nøjes så bare med en enkelt dag rundt fjorden.
Men nu skal det handle om filmen. På trods af en skarp komedietrio i de største roller, så er det egentlig ikke fordi The Big Year er en synderlig sjov film… jeg vil nærmest ikke engang kalde det en komedie, men jeg kan stadig ikke andet end holde af den.
Lille sidespring igen. Jeg bryder mig ikke om ordet nørd. Jeg ved godt at mange har taget det til sig, og bruger det med værdighed, og det har jeg den største respekt for, men for mig vil det altid have en negativ klang, og en måde at tale nedad om personer og interesser.
Nej jeg kan meget bedre lidt ordet passioneret! Og jeg tror folkene bag The Big Year har det på samme måde.
For det er tydeligt at se at der er tale om passion, og ikke en nørdet hobby i fremvisningen af karaktererne. Deres interesse bliver ikke latterliggjort, og det er egentlig mere de af deres pårørende som ikke forstår deres passion som bliver fremvist som snæversynede.
Jeg elsker de film hvor der ikke er en skurk, og det er også tilfældet med The Big Year. Det er den type film jeg kan blive ved med at gense, og jeg har da også fået set den en 4-5 gange siden jeg første gang faldt over den for et lille år siden 😅
Det gør mig i godt humør at se eller høre historier om folk som er passionerede, og det er egentlig uafhængigt emnet. Alt bliver interessant og fascinerende når man for alvor dykker ned i stoffet.

Hav en rigtig dejlig bededagsferie til jer alle 😊
Med venlig hilsen
Steffen

ps. Traileren er cuttet i to dele, da videoer på Instagram max kan være 1min.
Pps. Traileren gør det modsatte af hvad filmen gør og fremstiller karaktererne som skøre kugler… og så er den alt for Hollywood-action i forhold til stemningen i filmen.
Ppps. Hvis I vil se The Big Year, så er den faktisk på Disney+ lige i øjeblikket.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv

Åbningstider

Mandag – Lukket
Tirsdag 10.00-17.30
Onsdag 10.00-17.30
Torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-15.00
Søndag – Lukket

Åbningstiderne kan være udvidet i forbindelse med ferieperioder og juletiden, samt der kan være lukket på helligdage. Følg med på de sociale medier, hvor jeg holder jer opdateret når der er ændringer i åbningstiderne.

Med venlig hilsen
Steffen