Hero

– Zhang Yimou (2002)

Så er det nok engang blevet fredagsanbefalings-tid 

Vejret har ikke vist sig fra sin bedste side, så jeg tænker at det er på sin plads med en film man kan hygge sig med indendørs.

Der er få film hvor jeg har følt mig blæst bagover af det visuelle aspekt. Der hvor man kan tale om en film som et kunstværk. Var Nissebanden blevet lavet i 2002, så var de taget et smut i biografen og fyldt en pose med “fryd for øjet”  for ‘Hero’ er essensen af “fryd for øjet”.

En historie om en enlig kriger som har nedkæmpet tre trusler mod kongen, og derfor hidkaldt til hans hof. Fortællingen bliver fortalt gennem flashbacks hvor man ser ham (endnu en af de badass navneløse karakterer som så ofte ses på film), nedkæmpe hver af de tre trusler. Hvert flashback har dog sit eget farvetema, og det er netop det som gør ‘Hero’ helt unik. Smukke billeder sat i monotone eller komplimentære farve nuancer akkompagneret af et fuldstændig bjergtagende musiktema for ikke også at tale om kampkoreografierne som kinesiske film er så kendt for.

‘Hero’ er simpelthen en film man bare skal se i løbet af sit liv, og derefter kan man hænge sit TV op på væggen, give det en flot ramme, og så ellers bare køre filmen i loop, og hylde den som det stykke kunst den er.


God weekend til jer alle sammen 
Med venlig hilsen
Steffen