I dag er det fredag. I går var det torsdag, men ikke nogen almindelig torsdag. Butikschefen Malte fyldte nemlig 1 år 😃
Derfor er ugens fredagsanbefaling inspireret af noget vi har fælles. Før han kom til verden, havde jeg godt hørt om Bluey, men ikke skænket det yderligere tanker. Nu må jeg derimod anerkende at det er en fantastisk serie… både for børn og voksne.
Skærmtid skal selvfølgelig ikke tage overhånd, men for os er det også tid sammen, og vi sidder gerne lige og ser et afsnit (de tager kun 10min) i løbet af aftenen. Til at starte kunne han nok ikke have været mere ligeglad med skærmen, men nu følger han lystigt med, og vi har nogle rigtigt hyggelige stunder sammen på den måde.
Bluey er en australsk tegnefilmsserie hvor man følger hundefamilien bestående af far, mor, Bluey (storesøster) og lillesøsteren Bingo. Den er fuld af hjertevarme, og er langt hen ad vejen hverdagen sat under lup. Hvert afsnit har sin egen handling og det har typisk noget at gøre med lege, bruge sin fantasi og hvad vi kan lære af de ting vi oplever en helt almindelig hverdag.
Hele serien er at finde på Disney+, og jeg må bare sige, de danske stemmer er virkelig gode 😃 Bravo!
Vil man have mere end bare tegnefilmsserien, så har jeg fået en god stak blandet ting ind. Blandt andet soundtracket til første sæson, en del papbøger og almindelige bøger (fx en bog om hvor fantastisk far er 😁).
Du finder det hele inde på Woodstock.dk og så søge på “Bluey”
Med venlig hilsen
Steffen