I dag er det Anders som gemmer sig bag julekalenderlågen, og faktisk er i dag ikke bare en hvilken som helst dag, det er nemlig Anders’ fødselsdag 😀 Kæmpe tillykke, Anders 🥳
Synes du Anders virker bekendt, ja så kan forklaringen være at han ikke bare er lokal, men også har arbejdet på Roskilde Bibliotekerne. Nu driver han Forlaget Umpff sammen med en anden tidligere bibliotekar; Morten.
Umpff er nærmest lige så gammel som Woodstock er (lidt ældre hvis jeg ikke husker helt galt), og deres skabelsesberetning er nu meget sjov… for hvad gør man som kulturhungrende bibliotekar i et post-corona nedluknings Danmark. Man spiller selvfølgelig koncert!.. Morten spillede ude på Musicon, og Anders nødt fadøl blandt publikum, og da Morten så spurgte under en pause, om de ikke skulle starte Umpff… ja så siger Anders det bedst selv ”det er jo svært at sige nej til ædru, og helt umuligt efter nogle fadøl”.
Anders har fundet en masse gode titler. Anna Laurine Kornums nyeste ’Valmuemarkens Paradox’, de anarkistiske gamle mænd fra serien ’Gamle Gubber’ og en fantastisk julekalender om sagn, myter og monstre: Julebestiariet. Til at supplere fandt han også lige klassikeren Blues Brothers og Bowie’s Let’s Dance. Bowie er ikke tilfældigt valgt. Anders var nemlig i ’96 så heldig at få lov til at interviewe ham. En oplevelse som han aldrig kommer til at glemme. ” han var nok det mest inspirerende menneske, jeg har mødt i mit liv”. ”Ingen over, og ingen ved siden af”… om jeg er misundelig? Øh ja!
Den skrappe seer, kan måske genkende nogle af Anders’ og Umpffs udgivelser i baggrunden… blandt andet også en som er udsolgt alle andre steder landet over 😉… det er Tananarive 😀
Og hvis du er nysgerrig på hvad fremtiden bringer for Umpff, så er der skam en ny udgivelse under forberedelse, som udkommer i løbet af de første måneder næste år
Stort tillykke til fødselsdagsbarnet 😀
Er du nysgerrig på de titler Anders har fundet, så kan du finde dem her.