Bendt

I dag er det blevet Bendts tur til at gemme sig bag kalenderlågen.

Bendt er en garvet person når det kommer til tegneserier. Han har siden Woodstock åbnede præsteret at få gjort sin Fæhunden-samling komplet… det tog faktisk noget tid, for dem plejer folk at holde fast i når først de har fået fingre i dem… det er i hvert fald hvad Bendt gør nu 🙂 Nu kæmper han så lidt med de sidste Asterix numre, men de skal nok komme en dag.

Bendt sørger for at holde sig aktiv og kan godt lide at engagere sig selv og møde nye mennesker. Derfor har han også meldt sig som frivillig, når der kommer nye beboere til i det bofællesskab han bor i.

Det er altid en fornøjelse når Bendt træder ind ad døren, og mange verdenssituationer er blevet vendt. Både dem som sker ude bag grænserne, såvel som dem der starter for spidsen af vores næsetip.

Bendt har (selvfølgelig, fristes jeg til at sige) fundet et album med Fæhunden, men også to andre af hans store idoler; nemlig Claus Deleuran hvor hans Illustrerede Danmarkshistorie har særlig stor betydning for Bendt, men størst af dem alle er mesteren: Storm P.

Den brugte Fæhunden er desværre ikke på nettet endnu (det kommer den hurtigst muligt til næste år), men resten kan du finde her: https://woodstock.dk/vare-tag/Bendts-onsker/

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv