W.

– Oliver Stone (2008)

Tilbage i 2008 hed USA’s præsident George W. Bush, og den gang udkom der en lille film; ‘W.’ som er ugens fredagsanbefaling.

Her får man historien om præsidenten, både før og under sit embede. Det er uden tvivl en film der er lavet for at latterliggøre ham, men i glimt ser man også et menneske. Et menneske som kæmper for at stå ud af sin fars skygge og gå egne veje, og den evige kamp for at vinde sin fars respekt, gør at afbildningen bliver sympatisk… men så går han så i krig mod “The Axis of Evil” for blandt andet at stoppe Irak og deres masseødelæggelses våben, som viste sig ikke at eksistere, og så forsvinder sympatien lidt igen.

Det var en tid, hvor man tænkte at det mest absurde var sket i amerikansk politik, men nu står vi så her i dag 😑

Men ‘W.’ er faktisk overraskende nok en ret god film, og med et fuldstændig vildt stjernespækket hold af skuespillere: Elizabeth Banks, Colin Hanks, Toby Jones, Jeffrey Wright, Thandiwe Newton, Richard Dreyfuss, Scott Glenn og Ioan Gruffudd er alle blandt castet som ledes af Josh Brolin i hovedrollen som George W. Bush, men for mig er det James Cromwell som George Bush Sr. der stjæler showet. Det er i bund og grund en film om et smuldrende far og søn forhold, og man vakler som seer en smule fra den ene lejr til den anden.

Uden at afsløre hvad der sker, vil jeg blot nævne at slutningen er eminent lavet… aldrig har noget så uforløst virket så fuldendt. En lille (åben) krølle på halen 😉

Vil du også opdateres på en af nyere tids mere omdiskuterede præsidenter, så kan du finde filmen på Woodstock.dk

God weekend til jer alle sammen.
Med venlig hilsen

Steffen

Du kan finde ‘W.’ her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv

Åbningstider

Mandag – Lukket
Tirsdag 10.00-17.30
Onsdag 10.00-17.30
Torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-15.00
Søndag – Lukket

Åbningstiderne kan være udvidet i forbindelse med ferieperioder og juletiden, samt der kan være lukket på helligdage. Følg med på de sociale medier, hvor jeg holder jer opdateret når der er ændringer i åbningstiderne.

Med venlig hilsen
Steffen