We Are Marshall

– McG (2006)

Så blev det fredag nok engang…
Jeg har knap nok selv været i butikken i den her uge. I tirsdags blev jeg nødt til at gå hjem syg, og siden da har min mor været der onsdag og torsdag, og i dag har svigerfar så taget tjansen.. så med sådan en uge i baghovedet og med en kommende Super Bowl-finale i denne weekend, så er fredags-anbefalingen faldet på filmen ‘We Are Marshall’ fra 2006.

I 1970 ramte en tragedie Marshall University i West Virginia i USA. Deres amerikanske fodboldhold var på vej hjem fra en udebanetur, da deres fly på tragiskvis styrtede ned og efterlod ingen overlevende. Filmen følger så efterdønningerne med et universitet og lokalsamfund som prøver at navigere i en sådan tragedie. Særligt hårdt er det for de spillere og trænere som ikke var med på udebaneturen. Hvordan skal man lige rejse sig igen efter at have mistet langt størstedelen af ens holdkammerater eller måske endnu vigtigere af ens venner. Det bliver dog besluttet at holdet skal genopbygges. Det kræver hårdt arbejde og for et allerede såret samfund, virker opgaven nærmest uoverkommelig, men de er opsat på at opnå det umulige!

En virkelig god film, som faktisk ikke handler specielt meget om amerikansk fodbold når det kommer til stykket. Sporten er rammerne, men historien er genopbygningen, og det at rejse sig igen når livet giver en modstand.

Jeg er sikker på at jeg har den et eller andet sted i butikken, men den har ikke været blandt de film jeg har fået ordnet endnu (dem som man kan se inde på Woodstock.dk), men hvis du er interesseret, så sig endelig til, og så giver jeg den lige et skud for at få den fundet 😁

God weekend til jer alle!
Jeg håber vi ses i morgen 🙂
Med venlig hilsen
Steffen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv

Åbningstider

Mandag – Lukket
Tirsdag 10.00-17.30
Onsdag 10.00-17.30
Torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-15.00
Søndag – Lukket

Åbningstiderne kan være udvidet i forbindelse med ferieperioder og juletiden, samt der kan være lukket på helligdage. Følg med på de sociale medier, hvor jeg holder jer opdateret når der er ændringer i åbningstiderne.

Med venlig hilsen
Steffen