Jonas

I dag skal I møde Jonas. Jeg oplever altid Jonas i godt humør når han træder ind i butikken, og det er altid en hyggelig snak vi får os.

Jonas elsker film, og hvis der en genre som står hans hjerte ekstra nær, så er det gysere. Jonas er fuld af energi, og det kan derfor godt være svært at udlede at han har været igennem en rigtig hård periode rent mentalt.

Psykiske lidelser er noget man altid har med sig, det vigtige er at finde en balance hvor det ikke overrumpler ens liv, og man lærer sig selv godt nok at kende til at kunne reagere på de tidlige tegn.

Jonas er i dag rigtig godt tilpas og han har også fundet en masse gode måder at styrke sit mentale jeg. Han vinterbader når han kan, og så går han på en masse vandreture… men ikke bare sådan nogle ture i skoven som vi andre måske gør. Næh det kan let blive til 60 eller sågar 80km ture… hans rekord er 120km 🤯

På sine vandreture tager han en masse gode billeder, så gode at nogle har været udstillede. Du kan følge med i Jonas’ ture på hans Instagram-profil: @recoveringauthor. Det er hans private profil, så ikke kun billeder fra vandreture, men også billeder af god stemning 😊og jeg skal da også lige tilføje, at den aktive livsstil også har gjort at han har tabt sig imponerende 45kg. 👏

I år har Jonas med sin familie besluttet at skære ned på julegaverne, så det kun er de mindste som får pakker. Meeeen… han kunne alligevel finde nogle titler som han ville blive glad for. Så i højre hånd holder han tre titler som han ønsker sig, og i venstre er det anbefalinger på film som han mener man skal se i løbet af sit liv.

Hvis du er nysgerrig på titlerne, så kan du finde dem alle her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv

Åbningstider

Mandag – Lukket
Tirsdag 10.00-17.30
Onsdag 10.00-17.30
Torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-15.00
Søndag – Lukket

Åbningstiderne kan være udvidet i forbindelse med ferieperioder og juletiden, samt der kan være lukket på helligdage. Følg med på de sociale medier, hvor jeg holder jer opdateret når der er ændringer i åbningstiderne.

Med venlig hilsen
Steffen