Louise Lykke

I dag er det Louise, som er bag julekalenderlågen. Jeg er vild med Louises smag! Hun er ikke bange for at prøve noget nyt. Hun tager tit noget ned fra hylden, som ikke er den genre hun typisk læser… og som om det ikke var nok, så har hun samme mission som jeg selv har; nemlig at få tegneserier anerkendt på samme linje som skønlitteraturen. Vi har flere gange snakket om hvor forkert det er at sammenligne tegneserier og skønlitteratur. Det er to vidt forskellige måder at forfatte en historie på, så man kunne lige så godt sammenligne skønlitteraturen med film.

Da Louise studerede engelsk og filosofi på universitetet, skrev hun faktisk speciale om netop tegneseriers evner som medie til fortælling og formidling, med udgangspunkt i ’Promethea’ og ’Maus’. Fokus var på at vise, at tegneserier er mindst lige så gode til at formidle historier som skønlitteraturen… og at folk er splittede omkring tegneseriens berettigelse og ligeværdighed med skønlitteraturen, stod klart da vejleder og sensor, mildest talt var splittede i hver sin lejr.

Nu har Louise så fundet et godt udvalg til ønskesedlen med titler som har fokus på identitet og seksualitet: Maia Kobabes prisvindende selvbiografi ’Gender Queer’ (som er bandlyst flere steder i USA), Sofie Riise Nors’ ’Jeg var din Muse’ og ’Lille spejl på væggen der’ tegnet og skrevet af det svenske tegneserie-ikon: Liv Strömquist. Og så lidt humoristisk uhygge i ’Necropolis’.

I sin venstre hånd derimod, ja der har hun fundet sig en plade som jeg blev ekstra glad for at se. Power Solo er nemlig musik som man ikke kan undgå at blive glad i låget af! Og får du mulighed for at se dem live, så grib den! Du vil ikke fortryde det… og det er en anbefaling fra både Louise og mig selv (Steffen).

Er du nysgerrig på de titler Louise Lykke har fundet, så kan du finde dem her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv

Åbningstider

Mandag – Lukket
Tirsdag 10.00-17.30
Onsdag 10.00-17.30
Torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-15.00
Søndag – Lukket

Åbningstiderne kan være udvidet i forbindelse med ferieperioder og juletiden, samt der kan være lukket på helligdage. Følg med på de sociale medier, hvor jeg holder jer opdateret når der er ændringer i åbningstiderne.

Med venlig hilsen
Steffen