I dagens julekalender skal I hilse på Annabelle.
Annabelle var i sin tid hurtig til at finde butikken. Hun har været flittig bruger af særligt manga-sektionen hernede, og hun gik da også oprindeligt herfra med en næsten komplet dansk samling af ’Fullmetal Alchemist’ (der var vist lige et enkelt hul… som chefen måske/måske ikke havde lavet for at have en komplet serie selv derhjemme (we’ll never know)). En serie som hun er blevet rigtig glad for, og derfor også nu står og anbefaler så andre kan følge trop 😀
Hun er så godt inde i manga, at det tit og ofte er hende som lærer mig noget 😁 Listen over dem hun er kommet gennem, er lang, men hun har bedt mig om at fremhæve ’My Hero Academia’ og så en som måske ikke lige så mange kender: ’Kiss him not him me’, som et par særligt gode serier, skulle man mangle inspiration.
Annebelle har også fået fat i ’Mørkets Skønhed’. Den blev hun fanget af da den var oppe og vende som fredagsanbefaling. Det er en historie som ikke kan forklares… den skal bare læses!
De brugte manga’er er ikke kommet på nettet, men skriv til mig hvis du er interreseret/søger nogle. Er du nysgerrig på ’Mørkets Skønhed’ så finder du den her.