I dag skal I møde Karin, som gemmer sig bag dagens kalenderlåge.
Karin er en af de allermest belæste tegneserielæsere som kommer i butikken. Hun har så meget styr på tegneserierne, at det er hændt flere gange end jeg vil have stående på mig, at hun har spurgt om jeg ikke har fået den nye tegneserie hjem når nu det er udgivelsesdato. Derfor er hun også blevet placeret pænt foran nyhedshylderne på sit julekalenderbillede 😀
På trods af jeg har dummet mig nogle gange med det, så er Karin altid sød og rar… og også begyndt at sige til i forvejen, når hun ved hvornår der er spændende nye titler på vej 😁
Karin har fundet en stor stak, og det klæder hende rigtig godt, den er nemlig ikke meget større end de stakke hun nogle gange er kommet af butikken med.
Så i Karins stak er der også en masse nye udgivelser. Fra top til bund: Den barske sandhed i ’Louisiana’, de nye og meget anderledes ’Skønheden og Udyret’, seneste i serien om ’Ekho Spejlverdenen’ som faktisk foregår i Danmark, et lidt mere moderne take på en western med ’Giften’, et mere traditionelt take på en western, men en utraditionel Lucky Luke i ’Manden der skød Lucky Luke’, den action prægede fortælling om den omrejsende bedemand i ’Undertaker’, et moderne (og vanvittig flot) take på Disney-karaktererne i ’Mickey og den gamle verden’, første samlebind i fortællingen om ’Blueberry’ og sidst den fantasifulde ’Terra Ultima’ 😀
Er du nysgerrig på de titler Karin har fundet, så kan du finde dem her.