Mathias

I morgen er det jul 😍 men inden da skal vi lige åbne den næstsidste kalenderlåge, og i dag er det Mathias som gemmer sig bag.

Mathias må være blevet bidt af en gal cykelrytter som barn, for som han selv siger det, så går han nærmest i hig når de store løb køres. Men de store løb er skam ikke nok. Næh, så meget som muligt…  more is more 👍

Og nu skrev jeg godt nok cykelrytter, men det var måske egentlig bare en gal sportsmand når det kommer til stykket, for der bliver fulgt godt med, og også dyrket en hel del selv, hvor særligt håndbolden har en stor plads.

Men nu skal det jo heller ikke være om sport det hele… for Mathias fortæller nemlig selv at han er glad for butikken, fordi han har fået udvidet sin tegneserie horisont. Han fortalte det egentlig på en ret så pæn måde, som jeg ikke helt kan gengive uden at blive forlegen, men jeg vil prøve.

Mathias har været glad for at kunne komme og søge inspiration og spørge mig til råds med præferencer og anbefalinger, og på den måde få øjnene op for en helt ny verden. Der er få ting som kan varme mit hjerte, som når jeg får at vide at jeg har gjort en forskel for dem 🥲

Det er en fornøjelse at hjælpe Mathias og alle andre som beder om hjælp og råd 😊 og Mathias har da også fundet nogle rigtige spændende titler. Fire af mine personlige favoritter 😀  ’Min fjerne barndomsby’ af Jiro Taniguchi, som bare alle dage er god og også min personlige yndlings tegneserieskaber. ”Tegneserie-ficeringen” af Kurt Vonneguts skæve og både gale og geniale krigsberetning i ’Slagtehal Fem eller Børnekorstoget’, den anmelderroste og prisbelønnede ’Noget frygteligt er altid lige ved at ske’ skrevet og tegnet af en god ven af Woodstock-huset: Lars Kramhøft, og så sidst en klassiker som har fyldt meget i både Mathias’ og min egen barndom: Dragon Ball.

De brugte Dragon Ball-bøger er desværre ikke på nettet endnu (det kommer den hurtigst muligt til næste år), men de nye genoptryk og resten kan du finde her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv

Åbningstider

Mandag – Lukket
Tirsdag 10.00-17.30
Onsdag 10.00-17.30
Torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-15.00
Søndag – Lukket

Åbningstiderne kan være udvidet i forbindelse med ferieperioder og juletiden, samt der kan være lukket på helligdage. Følg med på de sociale medier, hvor jeg holder jer opdateret når der er ændringer i åbningstiderne.

Med venlig hilsen
Steffen