– Alex Hirsch (2012-2016)
Jeg er taget på studietur til Bruxelles her til morgen. Butikken bliver vikarieret, så I kan sagtens få jeres vanlige fiks her i dag og i morgen 😉
Fordi jeg er taget på eventyr, synes jeg også at fredagsanbefalingen skal have et strejf af noget eventyr. ‘Gravity Falls’ er en (relativ) kort serie på blot 2 sæsoner, men det kan jeg rigtig godt lide, fordi det er tydeligt at se, der har været en plan fra start til slut.
Det er egentlig vildt nok at tale om en plan, for den her serie er så vild, og tager gang efter gang nogle helt absurde drejninger.
Historien er den at tvillingerne Dipper og Mabel skal bruge sommeren hos deres grandonkel (Grunkle) Stan, i den lille by ude midt i ingenting; Gravity Falls.
Grunkle Stan har sit little Mystery Shack dybt inde i skoven, som er lidt af en turistfælde, men der sker samtidig mærkeligere og mærkeligere ting. Et Loch Ness-lignende uhyre, “zombier” og et skrækindjagende vokskabinet… og det er endda bare de første afsnit.
Universet bliver hele tiden udvidet, og faren lurer bag hvert et hjørne. Mystik og mysterium på højt plan! Så højt plan, at man også får en lille gåde med i hvert afsnit (hvis man kan finde den), som også gradvist bliver sværere og sværere som serien skrider frem.
God weekend til jer alle sammen!
Med venlig hilsen
Steffen