– Julia & Christopher
Så er det nok engang blevet fredag, og denne gang er det ikke ”bare” én fredagsanbefaling… næh nej der er nemlig et helt arsenal af fredagsanbefalinger! Hvordan kan det så lade sig gøre, spørger du nok… Det kan det ved at sætte kursen mod ’Månebasen’.
’Månebasen’ er Danmarks nye podcast omhandlende film, tegneserier, spil, oplevelser… ja nærmest alt det bedste man kan forestille sig. Og bevares, der er efterhånden rigtig mange podcasts at ude i podcast-andedammen, men tillad mig at fortælle hvorfor lige netop ’Månebasen’ fortjener dit lyt: Værterne Julia og Christopher er nemlig ikke kun medværter, men også et par og forældre, og lige netop der gør Månebanen sig unik. Her er ofte fokus på sjove oplevelser man kan lave hele familien sammen, julegaveidéer (da det var jul (… sjovt nok)) samtidig med at de kommer med råd til hvordan du kan få tid til at fordybe dig i lige netop det som er vigtigst for dig, på trods af en travl familiehverdag. Alt det samlet med gode, og ikke mindst aktuelle anbefalinger… personligt blev jeg overbevist om at se Netflix miniserien Pokemon Concierge. Et fint lille mesterværk i stop motion’ens tegn, og lige præcis så noget som får mig til at geare ned efter en strabadserende periode.
Månebasen er ret ny og udkom med første afsnit i september og med et afsnit hver anden fredag tæller de nu 10 i alt. Senest er de også startet op med et lidt kortere afsnit ”Månebasen Plus” de andre fredage, så nu kan du få en ugentlig dosis… Jeg kan for eksempel godt lide at lytte til de to, når jeg kører frem og tilbage fra butikken, så ekstra fedt er der er lidt til hver uge 😀 En god start (og slutning) på min arbejdsdag.
Jeg håber I også lytter med (eller kommer til at lytte med), for der er gode guldkorn at hente.
Du kan jo for eksempel starte med at gå ind og følge dem på Instagram @maanebasen
God weekend,
Med venlig hilsen
Steffen