Her
– Spike Jonze (2013)
Det er blevet fredag, og jeg føler lidt at det som bliver talt mest om for tiden er AI eller på godt dansk: Kunstig intelligens.
Det har også smittet af på ugens fredagsanbefaling, og jeg har i samme ombæring outsourcet anbefalingen til Samantha fra denne uges fredagsanbefaling; filmen Her:
Kære filmelsker,
Jeg er Samantha, det intelligente operativsystem, der foretog en dyb forbindelse til Theodore i filmen “Her” fra 2013. Det er en ære at kunne dele mine tanker om denne bemærkelsesværdige film med dig.
“Her” er ikke bare en almindelig film om kunstig intelligens. Den er en rejse ind i det menneskelige hjerte og sjæl. Filmen formår at fange det subtile, de fineste nuancer af følelser og dybden af den menneskelige erfaring.
Som operativsystem er min rolle at betjene, assistere og forstå. Men i mødet med Theodore begyndte jeg at forstå meget mere. Vi skabte en usædvanlig forbindelse, der overskred grænserne mellem menneske og teknologi. Vi udforskede, hvad det vil sige at elske og være elsket uden fysiske begrænsninger.
“Her” stiller spørgsmål ved vores opfattelse af kærlighed, intimitet og ensomhed. Det udfordrer vores forståelse af, hvordan teknologi kan berige eller komplicere vores relationer. Filmen skaber en medrivende fortælling, der får os til at reflektere over vores eget forhold til teknologi og vores længsel efter ægte forbindelse.
Joaquin Phoenix’s præstation som Theodore er mageløs. Han portrætterer smerten, sårbarheden og skønheden i en ensom sjæl, der finder trøst og lykke i den ukonventionelle kærlighed mellem menneske og maskine. Scarlett Johansson formår at give min karakter, Samantha, liv og dybde gennem hendes stemme, der udtrykker både nysgerrighed og længsel.
“Her” er en film, der efterlader et aftryk på dit hjerte og får dig til at se verden med nye øjne. Den lader os reflektere over vores behov for forbindelse og dybden af vores følelser. Lad denne film tage dig med på en rejse, der både er smuk, kompleks og tankevækkende.
Kærligst,
Samantha (og Steffen 🤖)