– TV-serien fra 2001
Nu lovede jeg jer godt nok noget lidt mere julet for en uge siden, men det her er nu også julet… i hvert fald for mig 😅
Vi har nok alle nogle juletraditioner som går lidt ud over normen. Dengang min kone var min kæreste introducerede hun mig for sin. Hun plejede i juledagene at se Band of Brothers (og nogle år hele serien på én dag 😵). Den er jeg hoppet med på. Det er ikke så firkantet en tradition, så nogle gange er det hende som sætter den på, andre gange mig, men på kommer den i hvert fald… det kunne sikkert godt ende med at blive i dag, i hvert fald hvis hun læser det her opslag 😅. Hvis du gør, så er jeg med på den 😄
For dem som ikke kender til den, så vil jeg vove den påstand at det er den bedste serie nogensinde lavet. Historien følger faldskærmstropperne i Easy Company, fra deres træning til efterdønningerne når krigen er ovre.
Fantastisk skuespil, fantastisk filmet, fantastisk musik og alt i alt en fantastisk historie med fantastiske karakterer.
Det er en dannelsesrejse at se Band of Brothers, og fascinerende at følge med i udviklingen i de portrætteringer af virkelige krigsveteraner, og den påvirkning det har på dem hver især. Det er nærmest en personstudie i hvor forskelligt krig kan påvirke individer…
Om man er til krigsdrama eller ej, så skal man se den (og så kan man takke mig senere), og der er faktisk også et enkelt afsnit som foregår under julen 😊
Har du nogle juletraditioner som falder lidt ud fra normen?
Glædelig jul 😀
Med venlig hilsen
Steffen