Julebestiariet

– af John Kenn Mortensen & Benni Bødker

Glædelig fredag!
Vi kan ikke længere ignorere det… julen er lige om snart, næste søndag er 1. søndag i advent og det er derfor tid til at tænke julekalender-tanker. Her er der en lidt alternativ en af slagsen 😄
Julebestiariet skrevet af Benni Bødker og tegnet af John Kenn Mortensen, er en samling af 24 julemonstre/-sagn. Monstrene er fordelt på hver sin dag, så du kan læse om et nyt hver dag i december op til juleaften.
Og som et hvert andet opslagsværk med respekt for sig selv, kan man selvfølgelig læse monstrenes oprindelsesland, et signalement og en kategorisering af hvor farlige de er. Én grankogle for de nærmest hyggelige/lettere irriterende, og fem til de dødsensfarlige!
Så hvis du har lyst til lidt gys i denne ellers så hyggelige tid, så kan du i denne bog lære om væsner som Joulupukki, Befana, Schmutzli og min personlige favorit; de islandske Jólasveinar… og bare rolig bogen tilbyder selvfølgelig også tips til overlevelse, skulle man være så uheldig at støde på nogle af dem 😀

(For første gang i år) Glædelig jul!
Med venlig hilsen
Steffen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv

Åbningstider

Mandag – Lukket
Tirsdag 10.00-17.30
Onsdag 10.00-17.30
Torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-15.00
Søndag – Lukket

Åbningstiderne kan være udvidet i forbindelse med ferieperioder og juletiden, samt der kan være lukket på helligdage. Følg med på de sociale medier, hvor jeg holder jer opdateret når der er ændringer i åbningstiderne.

Med venlig hilsen
Steffen