Om ‘Angel Wings 3 – Next Stop Broadway’
Krigsdrama i bedste pin-up stil
1944 på grænsen mellem Indien og Burma. Den amerikanske hær forbereder en enorm offensiv for at bremse de japanske fremrykninger, der truer med at fortsætte fra Burma ind i Indien. Piloterne Rob og Philip fra eskadrillen ”Burma Banshees” må i al hast rømme deres base for at deltage i operationen og med blødende hjerte svigte WASP-piloten Angela og Hollywoodstjernen Jinx, hvis fly er styrtet ned dybt inde i den sumpede burmesiske urskov.
Angela og Jinx er overladt til sig selv og junglens mange farer: sult, feber, kvælende luftfugtighed, blodigler, moskitoer, pro-japanske indfødte og ikke mindst Kempeitai, det frygtede japanske militærpoliti, som har indledt en nådesløs klapjagt på de to nødstedte og umage kvinder midt i det uvejsomme vildnis.
Den eminente franske fly-tegner Romain Hugault (kendt for ”Den Store Hornugle”) er tilbage med et nyt, storslået krigsdrama, denne gang henlagt til Anden Verdenskrigs slutspil i Asien.
Tegner: Romain Hugault Forfatter: Yann Forlag: Cobolt
Se alle varer med Angel Wings