Det er jo forfærdeligt!

Jeg har dummet mig… i går var det fredag, men hvor blev fredagsanbefalingen af 😱 I godt tre et halvt år har jeg troligt givet jer alle en anbefaling hver evig eneste fredag… ikke engang den uge Malte blev født, blev den forsømt, men ak… flytningen har åbenbart sat mig tilpas meget ud af kurs til jeg svedte det ud i går.

Og med det i baghovedet synes jeg at kun det er på sin plads at anbefale en af mine andre bommerter fra tidens løb! For et år siden, gik det lidt hurtigt da jeg skulle bestille genopfyldning af varer… de fleste af jer kan nok godt regne ud hvorfor jeg blev lidt overrasket, da jeg modtog denne titel: ’Watchmen – Poems & Poetry’.

Det var ikke lige den jeg troede jeg havde bestilt, men nu står jeg altså i den heldige situation, at jeg kan tilbyde jer en digtsamling på engelsk om observationer af mennesker i det offentlige rum. Lyrik om det vi alle har gjort før eller siden: Dannet historier til de mennesker som blot er forbipasserende i vores liv.

God weekend alle sammen!

Med venlig hilsen
Steffen

Du kan finde min fejlerhvervelse her

Nu hvor solen er begyndt at vise sig fra sin bedste side, og jeg rent faktisk kan holde min første ”weekend weekend” i utrolig lang tid, så syntes jeg at det var passende med noget musik som får en i godt humør 😀

Det kunne for eksempel være noget med denne uges fredagsanbefaling: Vampire Weekend. Jeg har valgt deres allerførste tilbage fra 2008, og for mig så sprudler det af liv og glade dage. Jeg bliver meget hurtigt sendt tilbage til mine glade tyvere, som mere eller mindre også startede med at se dem optræde på festivalen i 2010. Jeg kan huske hvor forarget jeg blev da jeg dagen efter læste anmeldelsen… I kender helt sikkert godt følelsen af at anmelderen har været til en helt anden koncert end en selv.

Liv og glade dage, sådan vil jeg nyde min første reelle weekend i laaaang tid. Jeg håber I gør det samme! Og hvis man også lige har brug for et skud Vampire Weekend, så kan man stadig (hvis man er hurtig) nå at få 15% rabat på pladerne jeg ligger inde med.

Du finder Vampire Weekend her

Så er det i morgen butikken er åben for sidste gang (i hvert fald i denne omgang).
Derfor tænkte jeg at vi gjorde lidt noget andet med ugens fredagsanbefaling.
Spørgsmålet lyder: Hvorfor Woodstock?

Det skal forstås på den måde at hvad har Woodstock betydet for dig? Hvad kunne du godt tænke dig Woodstock er/var/bliver? Hvad kommer du til at savne efter den fysiske butik lukker? Jeg vil gerne høre det hele godt og ondt, ris og ros, kritik og ideer til forbedringer, udvidelser og andre tiltag?

Jeg kan jo passende starte selv 🙂
De seneste tre år siden jeg første gang slog dørene op har været vilde! Jeg har flere gange omtalt det at have drevet butikken som min „uddannelse‟. Der er ingen tvivl at jeg ikke længere er den samme person som da jeg åbnede… og det er ment på den absolut bedste måde.
Det har været en fornøjelse at møde jer alle. Det er livsbekræftende at vide der er så mange som deler ens passioner og interesser. Og selvom jeg glæder mig uendeligt meget til mere kvalitetstid med familien (og fri om lørdagen 😵), så skal der ikke herske nogen tvivl om at jeg også kommer til at savne at stå i butikken. Butikken er på mange måder en forlængelse af mig, og jeg har taget meget personligt både at drive den og udforme den… derfor er det heller ikke usandsynligt at min før eller siden kan finde mig på nogle markeder og messer både i Roskilde og andre steder i landet.
Jeg har stadig store ambitioner og ideer til hvordan jeg kan videre udvikle Woodstock… både ideer til at kunne åbne på ny ude i fremtiden, med også med Woodstock.dk, som man vil kunne begynde at se inden længe 😊 Det bliver en ny og spændende tid fremadrettet, og jeg er spændt på de nye udfordringer det bringer 😊

Jeg håber at se så mange af jer som muligt i butikken i morgen til en festlig dag med livemusik, kaffe og kage 😊

Hvorfor Woodstock?
Med venlig hilsen
Steffen

Det er da egentlig lang tid siden jeg har fredags-anbefalet en serie… og med det sagt, så tror jeg aldrig jeg har anbefalet en serie som endnu ikke er færdig. Indtil nu!

Lige nu kører serien ’Win or Lose’ på Disney+. Det er Pixar studiet som står bag, og den kan det som få serier kan. Den bliver bedre og bedre for hvert afsnit. Det skyldes den simple forklaring at alle afsnittene omhandler den samme lille uges tid, men hvert afsnit er så historien set fra en ny karakters synsvinkel.

Omdrejningspunktet er ungdomsholdets mesterskabskamp i softball. Første afsnit følger man Laurie som er trænerens datter. Hun har ikke det talent som man forventer trænerens barn. Derfor vakler hun med nervøsitet og angst for at skuffe sine holdkammerater og ikke mindst sin far. Hendes mindreværdskomplekser bliver større og større som afsnittet skrider frem, og det mener jeg bogstaveligt talt. Hun bliver nemlig forfulgt af en lille grå klump, der inden længe vokser sig så stor at den overvælder og handlingslammer hende.

Det var så lige en kort forklaring på første afsnit, de følgende afsnit er som sagt fra andres synsvinkel, og de ser selvfølgelig ikke det som Laurie ser. De har deres egne problemer. Om det er at tage en fysisk rustning på for at beskytte sig selv mod smerte, men samtidig også lukke muligheden for kærlighed ude… eller det kan være den seje dreng på holdet som tager en facade på for ingen skal se hans sårbare indre… eller lillebrorens fantasi som har det med at løbe sine helt egne veje.

Har man fulgt Woodstock tilpas længe, ved man også at jeg alle dage har haft en forkærlighed til Pixar, og ’Win or Lose’ er bestemt ingen undtagelse. De er exceptionelt dygtige til at vise det uhåndgribelige. Alle de tanker der flyver rundt i ens hjerne. ”Hvad betød det smil hun sendte mig?”, ”Denne gang giver jeg den gas” og ”kan andre lide mig for den jeg er?”.

I skrivende stund er der udkommet seks afsnit, og de sidste to udkommer på onsdag.

Har du set ’Win or Lose’? Hvis du har, hvad synes du så? Jeg var lidt undervældet efter første afsnit, fordi jeg troede den bare ville være et nyt teenage drama som fulgte Laurie, men de forskellige vinklinger gør nu alligevel serie spændende og unik.

Jeg håber alle har det godt, og får en god weekend, og måske endda finder på at kigge forbi butikken i morgen lørdag mellem 10-15 😁

Med venlig hilsen

Steffen

Det er fredag, og det betyder jo også fredags-anbefaling 😁

Kender du følelsen af at være betaget af en film… men samtidig ikke helt forstår den? Sådan har jeg det lidt med ’Life of Pi’. En vildt flot film og endnu mere fantastisk historie som hovedpersonen Pi fortæller om hvordan han overlevede et skibsforlis for at ende i en drivende redningsbåd med en tiger.

Fuldstændig fantastisk flotte billeder og en af de få film som kom frem i 3D-bølgen, i kølvandet på den oprindelige Avatar, som faktisk giver mening at se i 3D.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har set ’Life of Pi’, men som sagt forstår jeg den stadig ikke… i hvert fald ikke til fulde… men jeg kan lide det!

Så hvis du også vil se en god film om at drive rund i en redningsbåd med tigeren Richard Parker, så er det her filmen for dig 😄

Og så håber jeg vi ses i morgen, og ellers må I alle have en dejlig weekend.

Med venlig hilsen
Steffen

Find Life of Pi her

For lidt tid siden lavede jeg et opslag om de tre vindere af Claus Deleuran Prisen 2025: Meschugge, Gunhild og så havde jeg på daværende tidspunkt ikke Alva i Mørket på lager. Den løb med prisen for bedste debut, og jeg synes det fortjener lidt ”shine” herfra også. Så derfor, lad mig præsentere, ugens fredags-anbefaling: Alva i Mørket! 🙌🙌🙌🤘🙌

Det var en fornøjelse at læse. Tegneserier er nu engang et visuelt medie, og det må man sige danske Aksel Studsgarth har skrevet godt og flot udført af svenske Daniel Hansen som står bag stregen. Historien starter med et indbrud, som går nemt. Alva og hendes to makkere har styr på missionen, indtil de finder en hemmelig dør. Det lyder som om nogen er blevet låst inde. Et barn? Skal de eller skal de ikke åbne døren? Det moralske overgår dem, og de får døren åbnet, men øjeblikkeligt bryder helvede løs!

Jeg var underholdt som jeg faktisk ikke har været længe, og eftersom det er en debut, så er jeg spændt på hvad fremtiden bringer… og mit sidste lille indspark. Den måde Alva bliver introduceret 😘👌 perfektion!

Med venlig hilsen

Steffen

Du kan finde ‚Alva i Mørket‛ her

– Jordi Lafebre

I dag er det jo valentinsdag, men det er også fredag, så hvad med vi laver en vaskeægte valentins-fredagsanbefaling 👌

Mit valg er faldet på tegneserien ’En dag – altid’. Det er en kærlighedshistorie fortalt gennem bakspejlet. Du starter simpelthen med kapitel 30 og bevæger dig lige så stille tilbage igennem tiden før til sidst at ramme deres første møde.

En kærlighed som er splittet… ja hun er faktisk blevet gift med en anden, men kærligheden til hinanden viser sig dog at være uudslukkelig.

Det er en rigtig sjov måde at fortælle en historie på, og faktisk også fængende. Jeg er stor fan af Jordi Lafebres tegnestil og ikke mindst hans meget personlige fortællinger.

Så hvis du lige har brug for lidt ekstra kærlighed, her på kærlighedens dag, så er ’En dag – altid’ oplagt! Og hvis ikke lige den, ja så kan vi sikkert finde en masse andre gode titler også 😉

Jeg håber I alle har det godt.

Med venlig hilsen

Steffen

Du kan finde ‚En dag – altid‛ her

– McG (2006)

Så blev det fredag nok engang…
Jeg har knap nok selv været i butikken i den her uge. I tirsdags blev jeg nødt til at gå hjem syg, og siden da har min mor været der onsdag og torsdag, og i dag har svigerfar så taget tjansen.. så med sådan en uge i baghovedet og med en kommende Super Bowl-finale i denne weekend, så er fredags-anbefalingen faldet på filmen ‚We Are Marshall‛ fra 2006.

I 1970 ramte en tragedie Marshall University i West Virginia i USA. Deres amerikanske fodboldhold var på vej hjem fra en udebanetur, da deres fly på tragiskvis styrtede ned og efterlod ingen overlevende. Filmen følger så efterdønningerne med et universitet og lokalsamfund som prøver at navigere i en sådan tragedie. Særligt hårdt er det for de spillere og trænere som ikke var med på udebaneturen. Hvordan skal man lige rejse sig igen efter at have mistet langt størstedelen af ens holdkammerater eller måske endnu vigtigere af ens venner. Det bliver dog besluttet at holdet skal genopbygges. Det kræver hårdt arbejde og for et allerede såret samfund, virker opgaven nærmest uoverkommelig, men de er opsat på at opnå det umulige!

En virkelig god film, som faktisk ikke handler specielt meget om amerikansk fodbold når det kommer til stykket. Sporten er rammerne, men historien er genopbygningen, og det at rejse sig igen når livet giver en modstand.

Jeg er sikker på at jeg har den et eller andet sted i butikken, men den har ikke været blandt de film jeg har fået ordnet endnu (dem som man kan se inde på Woodstock.dk), men hvis du er interesseret, så sig endelig til, og så giver jeg den lige et skud for at få den fundet 😁

God weekend til jer alle!
Jeg håber vi ses i morgen 🙂
Med venlig hilsen
Steffen

– Metallica

I aften er der lysfest i Roskilde, så derfor skal ugens fredagsanbefaling også kunne sættes lys til 😎

Metallicas Ride the Lightning, kan der i den grad laves lysshow til 😅 Metallicas blot andet album (fra 1984) og et af deres absolut bedste (i hvert fald top 2… hvis du spørger mig).

Fun fact så blev det faktisk optaget på Sweet Silence Studios inde i København. Det er første album hvor den nuværende guitarist Kirk Hammett er med på, og så er det efter sigende Cliff Burtons (deres oprindelige bassists) fortjeneste at albummet blev som det gjorde. Efter den kritik som bandet fik for deres debutalbum ’Kill ’em All’ tog han det nemlig på sig at bandet blev oplært i musikteori 👍

Under alle omstændigheder, et vanvittig godt album, med numre som: (ja sjovt nok) Ride the Lightning, Fade to Black og ikke mindst For Whom the Bells Tolls 🤘🤘🤘

God fredag 😀 Butikken er ekstra længe åben i aften til lysfesten… lukketiden, ja den bliver lidt når gaden er ved at være tom 😊 Jeg håber vi ses

Du kan finde ‚Ride the Lightning‛ her

– Oliver Stone (2008)

Tilbage i 2008 hed USA’s præsident George W. Bush, og den gang udkom der en lille film; ‚W.‛ som er ugens fredagsanbefaling.

Her får man historien om præsidenten, både før og under sit embede. Det er uden tvivl en film der er lavet for at latterliggøre ham, men i glimt ser man også et menneske. Et menneske som kæmper for at stå ud af sin fars skygge og gå egne veje, og den evige kamp for at vinde sin fars respekt, gør at afbildningen bliver sympatisk… men så går han så i krig mod „The Axis of Evil‟ for blandt andet at stoppe Irak og deres masseødelæggelses våben, som viste sig ikke at eksistere, og så forsvinder sympatien lidt igen.

Det var en tid, hvor man tænkte at det mest absurde var sket i amerikansk politik, men nu står vi så her i dag 😑

Men ‚W.‛ er faktisk overraskende nok en ret god film, og med et fuldstændig vildt stjernespækket hold af skuespillere: Elizabeth Banks, Colin Hanks, Toby Jones, Jeffrey Wright, Thandiwe Newton, Richard Dreyfuss, Scott Glenn og Ioan Gruffudd er alle blandt castet som ledes af Josh Brolin i hovedrollen som George W. Bush, men for mig er det James Cromwell som George Bush Sr. der stjæler showet. Det er i bund og grund en film om et smuldrende far og søn forhold, og man vakler som seer en smule fra den ene lejr til den anden.

Uden at afsløre hvad der sker, vil jeg blot nævne at slutningen er eminent lavet… aldrig har noget så uforløst virket så fuldendt. En lille (åben) krølle på halen 😉

Vil du også opdateres på en af nyere tids mere omdiskuterede præsidenter, så kan du finde filmen på Woodstock.dk

God weekend til jer alle sammen.
Med venlig hilsen

Steffen

Du kan finde ‚W.‛ her