Om ‘Asterix 22 – Asterix opdager Amerika’
Året er 50 f.Kr., og hele Gallien er besat…
Asterix og Obelix tager ud for at fiske, men en voldsom storm fører dem til et sted langt væk hjemmefra, hvor de møder underlige dyr og et fjerprydet og bemalet folkefærd, som de anser for at være romerske lejesoldater.
Derfor tager de benene på nakken – blot for at støde ind i endnu et folkefærd, der antager de to gallere for at være vilde indfødte i en helt nyopdaget verden. Den usædvanlige langfærd ender i et iskoldt og snedækket land, hvor de modtages af den balstyriske og hærdebrede Olmer Olmsøn hin Varsomme …
Asterix har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år.
Fra 2021 udgiver Forlaget Cobolt dem på ny alle sammen i Per Dås klassiske og prisbelønnede oversættelse og med teknisk optimeret streg og farvelægning. Fire album genudgives hvert år.
Tegner: Albert Uderzo Forfatter: René Goscinny Forlag: Cobolt
Se alle varer med Asterix