Om ‘Tintins Oplevelser 20 – Castafiores juveler – retroudgave (HC)’
Tintin og Haddock nyder forårets komme med en fredelig spadseretur i Møllenborgs skønne, grønne omgivelser, og professor Tournesol finder endelig tid til at sysle med sin rosenavl i slotsparken. Men en spåkone i en sigøjnerlejr varsler alverdens ulykker for kaptajnen, og det skal da også snart vise sig, at den landlige idyl ikke varer ved.
Slottet invaderes ikke blot af Bianca Castafiore og hendes følge, men også af en velkendt assurandør, to sladderjournalister, et tv-hold, et hornorkester og en papegøje foruden Dupont og Dupond – men dog ikke en efterspurgt murer, der ellers skulle reparere et knækket trappetrin. Og lige pludselig er operadivaens juveler forsvundet sporløst!
Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard.
Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.
Tegner og forfatter: Hergé Forlag: Cobolt
Se alle varer med Tintin