I hovedet på Sherlock Holmes
Den skandaløse billet 1

19900 

🏆🤩 I hovedet på Sherlock Holmes: Den skandaløse billet 1 er fredags-anbefalet 🤩🏆

Kort beskrivelse af  ‘I hovedet på Sherlock Holmes: Den skandaløse billet 1’

Følg den røde tråd
Da doktor Watson stiller en simpel diagnose, viser den sig hurtigt at være alt andet end det … Et mystisk pulver på patientens tøj og en billet til en højst usædvanlig varietéforestilling overbeviser Sherlock Holmes om, at manden er offer for et spektakulært komplot. Detektivens mistanke styrkes af flere menneskers mystiske forsvinden og endnu flere sære billetter, der dukker op rundt omkring i London.

‘I hovedet på Sherlock Holmes: Den skandaløse billet 1’ er på Dansk 🇩🇰

Tegner: Benoit Dahan
Forfatter: Cyril Liéron
Forlag: Cobolt
Udgivet i 2021
Indeholder 48 sider i farve
Se alle varer med I hovedet på Sherlock Holmes

På lager: På lager

Om ‘I hovedet på Sherlock Holmes: Den skandaløse billet 1’

Følg den røde tråd
Da doktor Watson stiller en simpel diagnose, viser den sig hurtigt at være alt andet end det … Et mystisk pulver på patientens tøj og en billet til en højst usædvanlig varietéforestilling overbeviser Sherlock Holmes om, at manden er offer for et spektakulært komplot. Detektivens mistanke styrkes af flere menneskers mystiske forsvinden og endnu flere sære billetter, der dukker op rundt omkring i London.

Doktor Watson beskrev ofte, hvad han forestillede sig, der foregik inde i Sherlock Holmes’ hoved, men han havde kun ord til rådighed. Her gennembores Sherlock Holmes’ hjerne visuelt, og vi følger sporene af den store detektivs ræsonnementer på en rejse tværs gennem hans forbudte verdens arkitektur. Selv tegneseriealbummets omslag er fysisk gennemboret, ligesom specialeffekter i tegneserien visualiserer mesterdetektivens forbløffende evner!

Cyril Liérons og Benoit Dahans helt ekstraordinære Sherlock Holmes-tegneserie i to bind har været en kæmpesucces i hjemlandet Frankrig og er allerede oversat eller under oversættelse til elleve sprog. Alene i Frankrig er første bind trykt i syv oplag og har vundet adskillige priser, blandt andet for bedste tegneserie, bedste kriminaltegneserie og bedste omslag, og har været med i opløbet til adskillig flere, for eksempel de franske tegneseriekritikeres pris.

Fredagsanbefaling d. 21. april 2023

Fredagsanbefalingstid!
Har man fulgt med i de forrige fredagsanbefalinger, så ved man at jeg er stor fan af når kunstnere bruger sit medie til perfektion. Når det kommer til tegneserier, så kan jeg ikke komme på et meget bedre eksempel på det end I hovedet på Sherlock Holmes.
I denne to binds-serie, kommer man fysisk ind i hovedet på mesterdetektiven og følger hans tankestrøm når nye spor bliver fundet.
Man bliver ledt gennem historien af den røde tråd og alle sider er en fryd for øjet. Nogle gange er ruderne formet som en lygtepæls lanterne, et timeglas eller ja som tidligere nævnt, Sherlock Holmes’ eget hoved.
Historien er gribende, med en gammel kineser som bortfører sine ofrer ved hjælp af hypnose, og siderne er spændende at gå på opdagelse i, for der er spor over det hele. Nogle gange kan man også selv afsløre spor, ved at holde siden op mod lyset.
En historiefortælling, som jeg ikke kan forstille mig fungerer på nogen anden måde end som tegneserie, som den til gengæld gør til perfektion, og for det fortjener den at være ugens fredagsanbefaling!
God weekend derude 🥳

Fredagsanbefaling d. 26. maj 2023 (ups den blev dobbelt)

Jeg har sagt det en hel del gange før: Jeg elsker når en tegneserie ikke kan være andet end en tegneserie. Det er tydeligt når kunstnerne bag bruger deres evner til perfektion og skaber noget helt unikt med de værktøjer de har til rådighed… Sådan et eksempel er denne uges fredagsanbefaling.
Cyril Liéron og Benoit Dahan har nemlig skrevet og tegnet sig ind i et af de skarpeste og mest komplekse hoveder i fiktionens verden nemlig Sherlock Holmes’.
Igennem 2 bind bliver man bogstaveligt talt ledt af den røde tråd. Vi følger med når Sherlock Holmes kravler ind i sit eget tankepalads og vi er med på gerningssteder, mord og bortførsler. Det er en fornøjelse at dykke ned i detaljerne, for hver enkelt side er en fryd for øjet, og man kan finde sine egne spor, nogle gange ved at holde siderne op mod et lys.
Det er alt i alt en eventyrlysten og legerig tegneserie som jeg kun kan håbe på der kommer mere af 😀

God pinse til alle jer derude.
Med venlig hilsen
Steffen

Tegner: Benoit Dahan      Forfatter: Cyril Liéron      Forlag: Cobolt
Se alle varer med I hovedet på Sherlock Holmes

algoritme-frie anbefalinger

Er du også lidt træt af at få at vide hvad du burde kunne lide? Her har du fire varer som er fuldstændig tilfældigt udvalgt fra hele butikkens sortiment.
Måske kan du lide dem, måske kan du ikke…

Indkøbskurv

Åbningstider

Mandag – Lukket
Tirsdag 10.00-17.30
Onsdag 10.00-17.30
Torsdag 10.00-17.30
Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-15.00
Søndag – Lukket

Åbningstiderne kan være udvidet i forbindelse med ferieperioder og juletiden, samt der kan være lukket på helligdage. Følg med på de sociale medier, hvor jeg holder jer opdateret når der er ændringer i åbningstiderne.

Med venlig hilsen
Steffen