Om ‘Gammelpot 16 – Den store Bombasto’
Hvad jeg ikke ville give for sådan en vadsæk!
Cirkus Bombasto er i byen, og publikum morer sig kosteligt over forestillingen, for hypnotisøren Den store Bombasto kan få folk til at gøre de mest forbløffende ting. I løbet af natten forsvinder kommunekassen imidlertid sporløst – og da Gammelpot kommer til byen næste morgen, bliver han smidt i fængsel, anklaget for at have stjålet den!
For at løse mysteriet og undslippe de falske anklager udtænker Gammelpot en usædvanlig snedig plan, som hans magiske vadsæk heldigvis kan hjælpe ham med at udføre. Indeholder også historien Den tyvagtige snemand – hvori Gammelpot ikke tror sine egne øjne, da han ser en levende snemand.
Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om skæggede tegneseriefigurer, herunder naturligvis Gammelpot, men også mange andre tegneseriefigurer med skæg. Og at ”Den store Bombasto” blev kåret til årets bedste tegneseriealbum for børn og unge i 1993.
Tegner: Piet Wijn Forfatter: Thom Roep
Forlag: Cobolt
Se alle varer med Gammelpot