Om ‚Donald’s Happiest Adventure – På jagt efter lykken‛
Da Anders ytrer til onkel Joakim, at penge aldrig vil kunne købe ham lykken, sker der noget i Joakim. Han sender nu Anders på jagt efter lykken. En frygtelig opgave for en uheldig and… eller er det?
Med hjælp fra professor Raptus von And trænger han dybt ind i det “lykkelige” land, Brutalien. Der må de jo være lykkelige? Eller? Undervejs må Anders også lige fange Sorteper, når nu Mickey ikke kan klare det.
Lewis Trondheim og Nicolas Keramidas er tilbage med en forrygende opfølger til “Mickey’ Craziest Adventures”. Igen har makkerparret fundet nogle “forsvundne” tegneseriehæfter fra 1960’erne. Og denne gang har de fundet hele serien af “Donald’s Happiest Adventures”.
Fredagsanbefaling d. 14. juli 2023
Nok en fredag, og nok en fredagsanbefaling 😀
Denne gang en nyere udgivelse i form af Donalds Happiest Adventure – På jagt efter lykken… (den er på dansk 😊)
Hvad som er så specielt ved netop denne udgivelse, er at makkerparret bag, har opdrevet nogle hidtil forsvundne Anders And-hæfter fra 1960’erne… og når nu vi er ved det specielle, så er makkerparret ikke hvem som helst heller; Louis Trondheim har stået for at omskrive historien til det 21-århundrede og Nicolas Keramidas har tegnet den med respekt for de oprindelige streger. Begge herrer har tidligere været inde over fredagsanbefalingerne. Louis Trondheim med ‚Julle Julemand‛ og Nicolas Keramidas med ‚Åben hjertet‛.
I denne historie bliver Anders And sendt ud på jagt efter lykken af Joakim von And. Han møder en bred vifte af Andebys beboere som fx Bedstemor And, Fætter Højben men også Mickey Mouse og Sorteper.
Der er noget magisk over en spritny udgivelse, som aldrig har været udgivet før, der kan få en til at føle sig nostalgisk.
God weekend til jer alle sammen.
Med venlig hilsen
Steffen
Tegner: Nicolas Keramidas Forfatter: Lewis Trondheim Forlag: AfArt
Se alle varer med Anders And