Om ‘Gammelpot 22 – Den talende bjørn’
Hvad jeg ikke ville give for sådan en vadsæk!
Gammelpot glæder sig til at besøge et hyggeligt marked i byen Tikøbing. Men han forfærdes over at se en bjørn blive udnyttet som en underholdende attraktion blandt forlystelserne.
Da det går op for ham, at han kender bjørnen i forvejen – nemlig fra dengang, han for mange år siden besøgte dyreriget i den skjulte dal – sætter han sig for at befri den og bringe den hjem til sin egen verden. Men inden han når så langt, er bjørnen pludselig forsvundet
Med ekstramateriale fra Gammelpots Skatkammer, hvor forfatteren Thom Roep denne gang blandt andet fortæller om de mange bjørnefigurer, der findes i eventyr både på film, i tegneserier og bøger – og hvordan han fandt på, at historien denne gang skulle være en slags efterfølger til et af de allermest populære Gammelpot-album, Hemmeligheden om den skjulte dal.
Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind.
Tegner: Piet Wijn Forfatter: Thom Roep
Forlag: Cobolt
Se alle varer med Gammelpot