Om ‘Liv Strömquists astrologi’
Velkommen til en astrologibog for selv dem, der hader astrologi!
Vidste du, at Melania Trump er indbegrebet af en tyr, det mest modstandsdygtige stjernetegn af alle? Eller at Boris Johnson er tvilling, stjernetegnenes selskabspapegøje? Og ved du overhovedet, hvilket stjernetegn der er så betagende og fascinerende, at vi slet ikke bemærker, at vi bliver fucket med?
Liv Strömquist er tilbage og guider dig nu til, hvilke stjernetegn, der udstråler power couple, og hvem du nok ikke skal swipe til højre på. Med skarp satire og hensynsløs humor forklarer Strömquist en række kendte og historiske personers handlinger og skæbner ud fra deres stjernetegn: psykoanalysens pioner Sabina Spielrein, rapperen Flavor Flav og Thomas Thwaites, den britiske designer, der opgav alt for at leve som en ged i de schweiziske alper, er blot nogle få eksempler.
Tegner og forfatter: Liv Strömquist
Forlag: Cobolt