Om ‘Matador – Afsnit 15-16’
“Livets drama i Korsbæk”
En episk fortælling om beboerne i den lille danske by Korsbæk gennem krigstiden, hvor venskaber og fjendskaber sættes på prøve.
Fredagsanbefaling d. 4. april 2025
I ugens fredagsanbefaling skal jeg først lige fortælle jer en beretning fra min dag i dag. Jeg har haft hjælp af min far til at få styr på lagerlokalet (som faktisk begynder at se ret godt ud, hvis jeg selv skal sige det). Da vi blev færdige (for dagen) tog vi op og hentede Malte i vuggestuen og videre for at mødes med min kone Johanne på en hyggelig café i Ølstykke hvor vi bor.
Caféen hedder Café Hverdag og er et superhyggeligt sted med gode kager, mad og kaffe, kolde øl og vand og ikke mindst virkelig behagelig og venlig service. Helt klart et besøg værd hvis man kommer på vores kanter 😊
Historien fortsætter så med Malte (som er lidt over halvandet år) leger og snakker indtil han til sidst bliver for træt og bliver ked af det. Det tager vi som et tegn, og jeg går op og får betalt regningen og vi får pakket sammen og ryddet de legesager som Café Hverdag pænt har stillet til rådighed sammen igen. På vej ud rejser kvinden fra bordet bag os sig op og siger til Johanne ”nu har det altså stået på længe nok (red. Maltes gråd)”. Johanne får lidt perplekst svaret tilbage at det er hun ked af, men nu er vi jo også på vej ud hvorefter kvinden fortsætter ”jeg har haft en lang dag på arbejdet”, ”jeg har hovedpine” osv.
Vi gad ikke rigtig bruge mere tid på hende, og slet ikke lade hende ødelægge vores gode humør, så vi tog hjemad i stedet… men det har så fået mig til at tænke på Elin Reimer og hendes rolle som enkefru Olsen i Krummerne… og nu kan det godt være at det bliver lidt søgt, men som på trods af den rolle, så har jeg egentlig altid tænkt på hende som en varmhjertet person (Elin, ikke fru Olsen), så derfor er det ikke Krummerne der bliver fredagens anbefaling, men Elins bedste rolle: Kokkepigen Laura fra Matador, og helt bestemt afsnit nr. 16 ’Lauras store dag’. Dem som har set Matador, ved godt hvad der sker i afsnittet, men for dem som ikke gør… ja I må bare se det. Eller rettere se det hele! Jeg var selv ”for gammel” da jeg så serien for første gang… don’t be like Steffen 😉
Og så skal I da også lige have lov til at se denne hjertevarmende video med Elin som jeg støttede på da jeg lige søgte på hendes navn: https://www.facebook.com/watch/?v=10156137988242928. Hun virker som et dejligt menneske.
God weekend
Med venlig hilsen
Steffen
Ps. Servitricen fra Café Hverdag var også flink og svarede på vores vegne at ”der også skal være plads til at børn kan blive kede af det”.
Original titel: Matador (Dansk)
Instrueret af Erik Balling i 1980
Medvirkende
Jørgen Buckhøj
Ghita Nørby
Ove Sprogøe
Buster Larsen
Sprogindstillinger for Matador – Afsnit 15-16
Dansk (Original sprog)
Undertekstning på Matador – Afsnit 15-16
Dansk
Engelsk
Svensk
Norsk
Se alle varer med Matador
Alle brugte film er rensede og tjekket for ridser