Om ‘Gammelpot 10 – Smuglerborgen’
Hvad jeg ikke ville give for sådan en vadsæk!
SmuglerborgenUnder et voldsomt stormvejr finder Gammelpot ly for natten hos den gæstfri og retskafne fisker Jens Klavsen og hans familie. Familien anklages af den lokale hertug for at stå bag en række mystiske smuglerier langs kysten.
I vandkanten ligger ruinerne af en gammel romersk fæstning, og Gammelpot opdager hurtigt, at der foregår noget mystisk i vandet. Men havet kan være lumsk, og pludselig er Gammelpots vadsæk forsvundet i bølgerne – og snart falder han selv i kløerne på de rigtige smuglere! Hvordan kan han nu hjælpe Jens Klavsen, hans rare kone Katrine og deres søde børn Per og Grete med at blive renset for de falske anklager?
Gammelpot 10: Smuglerborgen indeholder også kapitlet Gammelpots Skatkammer. Her fortæller forfatter Thom Roep blandt andet om, hvordan et undseligt maleri af en gitterport førte til smuglerhistorien, og hvordan en romersk hærføres fort kom til at spille en rolle i den.
Endelig er det blevet muligt at genudgive den mest efterspurgte og højtelskede børnetegneserie om den lille, kærlige mand med den magiske vadsæk. Oven i købet i en restaureret, nyfarvelagt og nyoversat udgave. Bortset fra seriens hjemland, Holland, er Danmark det land i verden, hvor Gammelpot er allermest populær, og hvor generationer har slidt de oprindelige 23 udgaver op siden 1977. Langt om længe kommer serien nu igen i en solid, indbundet luksusudgave med otte siders illustreret forord om seriens tilblivelse i hvert bind.
Tegner: Piet Wijn Forfatter: Thom Roep
Forlag: Cobolt
Se alle varer med Gammelpot