Om ‘Tintins Oplevelser 13 – Soltemplet – retroudgave (HC)’
Tintin, Terry og kaptajn Haddock leder efter professor Tournesol i Peru, hvor han er kommet til at begå helligbrøde ved at tage et helligt armbånd på. Alle er ramt af frygt for den Ædle Søn af Solens hævn, og det er kun den unge indianske appelsinsælger ved navn Zorrino, der vil hjælpe dem.
Sammen drager de over de nådesløse Andesbjerge og langt ind i junglen. Men ak, skæbnen vil, at de selv ender som fanger i inkaernes glemte soltempel. Og straffen for at trænge ind i Soltemplet er bestemt ikke til at spøge med: Man skal brænde op i et bål på Solens alter, antændt af den hellige stjernes egne stråler.
Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard.
Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.
Tegner og forfatter: Hergé Forlag: Cobolt
Se alle varer med Tintin