Om ‘Tintins Oplevelser 17 – Tournesol-mysteriet – retroudgave (HC)’
Det varsler ilde for Tintin og Haddock, da den virkelig irriterende forsikringsagent Max Bjævermose ankommer til Møllenborg en mørk og regnfuld aften. Samtidig splintres vinduer, spejle og whiskyglas på uforklarlig vis, mens dunkle skikkelser lurer gemt i buskene.
Næste dag tager professor Tournesol afsted til kernefysikerkongres i Genève, men Tintin og Haddock skynder sig efter ham, da de frygter, at han er i stor fare. Bekymringen bliver ikke mindre af, at den tunghøre videnskabsmand viser sig at være forsvundet sporløst fra sit hotel i byen, mens rivaliserende efterretningstjenester fra Syldavien og Bordurien opererer i området. Snart er Tintin og Haddock selv i overhængende livsfare.
Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard.
Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver.
Tegner og forfatter: Hergé Forlag: Cobolt
Se alle varer med Tintin